Fønix tilbyder udredning, behandling, supervision og konsultative forløb vedr. børn og unge i bekymrende seksuel udvikling

Fønix Sjælland varetager den indsats, der omhandler specialiseret undersøgelse og behandling af børn med seksuelt bekymrende og/eller krænkende adfærd samt konsultative ydelser til kommunerne i Region Sjælland og supervision til fagpersonale. Fønix Sjælland er organiseret under Børnehus Sjælland, der allerede er specialiseret i udredning og behandling af børn, der har været udsat for vold og / eller seksuelle overgreb.

Få den rigtige vejledning og sparring så du kommer rigtigt videre i forløbet

Indsatsen retter sig mod børn og unge op til 18 år med seksuelt bekymrende, grænseoverskridende eller krænkende adfærd. Indsatsen sker i tæt samarbejde med kommunen, barnets/den unge og forældre/nære omsorgspersoner, ligesom professionelt netværk kan indgå i samarbejdet

Den primære indsats er udredning og behandling, men kan også være rådgivning, konsultation, supervision, mediation og undervisning. Indsatsen er landsdækkende og er organisatorisk tæt forankret med De Danske Børnehuse, og bistår således alle landets kommuner med hjælp og støtte til målgruppen. Det faglige

fundament er blandt andet inspireret af Janus Centret, og indsatsen er højt specialiseret. Formålet med indsatsen er at forebygge seksuelle overgreb mod børn, og indsatsen har til opgave at hjælpe børn og unge med seksuelt bekymrende, grænseoverskridende og krænkende adfærd til at komme i bedre trivsel og udvikle en sundere

seksualitet. Indsatsen tilbydes i børnevenlige rammer, af fagprofessionelle, der er vant til at snakke med børn og unge med seksuelle grænseproblematikker. Der er i indsatsen fokus på høj faglig kvalitet og skånsomhed overfor barnet eller den unge, samt denne forældre/nære omsorgspersoner. 

Kontakt os på

Barnet i centrum

Vi sikrer en proffesionel og skånsom indsats overfor barnet/den unge i sager om overgreb.